FNKS sørger nu for at opdatere dig på seneste nyt inden for forskning og kiropraktik. Som kiropraktorstuderende er du i tæt relation med medicinstuderende og læger som ofte stiller spørgsmålstegn ved evidensen for kiropraktik.Forskning og evidens er ord vi ofte hører og bruger i undervisning, men hvad er absolut seneste nyt? Kiropraktikken har rykket sig langt inden for de seneste år. Men er der egentlig evidens for det vi uddanner os til og hvor meget? Det vil professor, forskningsleder, kiropraktor og ph. D, Jan Hartvigsen, hjælpe os med at få styr på, når han giver et oplæg om forskning og kiropraktik gennem tiden. Hvad startede vi med og hvor står vi i dag?Efter Jans oplæg kommer seniorforsker, lektor, kiropraktor og ph. d Mette Jensen og fortæller om sit valg af karrierevej, arbejdet som forsker og hvilke projekter hun er i gang med lige nu.Jan er desuden lige blevet rangeret som nr. 1 på Expertscapes rangliste over eksperter i muskoloskeletal smerte i verden. Mette er, ligesom Jan, en erfaren forsker, som blandt meget andet har været med til at lave nationale kliniske retningslinjer for behandling af akutte lændesmerter. Det bliver altså en inspirerende aften i selskab med to førende forskere inden for den muskuloskeletale verden!Efter oplæggene vil der være mulighed for at stille en masse spørgsmål til Mette og Jan. Og der vil selvfølgelig være kaffe og kage.