Dette arrangement planlægges og afholdes af IU, Internationalt Udvalg :-)
Synes du også, det kan være svært at gennemskue, hvad der kræves, når vi skal søge turnus, hvad klinikkerne kigger efter, og hvad vi kan gøre i løbet af studiet for at få den bedste ansøgning?
Så kan dette arrangement måske lede dig på rette vej. Christina Nielsen og Claus Dam fra Kiropraktorhuset Roar i Roskilde kommer og besøger os onsdag d. 24/4 kl. 17:30 med oplægget "Dig som kiropraktor". Om oplægget fortæller de:
"Oplægget vil indeholde vores tanker om hvilke kompetencer, du bør have som kiropraktor ud over dine tekniske færdigheder
Vi vil gennemgå hvilke egenskaber, vi kigger efter, når vi ansætter kiropraktorer.
Herudover vil der være en gennemgang af vores egen rejse i kiropraktikkens verden."
Efter arrangementet vil der være pizza og mulighed for at mingle med hinanden og snakke med Claus og Christina om alt fra turnus, studieliv, kompetencer, arbejdsliv og gode råd til den gode ansøgning.
OBS. Tidspunktet er fastlagt, men den endelige lokation er endnu ikke aftalt.